Find den perfekte længde

Samme model i tre forskellige længder jeans fra Perfect Jeans

Jeans og buksestørrelser er altid noget der er svært at finde hoved og hale i, men vi vil rigtig gerne hjælpe dig til at finde et par jeans i den helt perfekte længde, for dig.

Det rigtige fit

Når du skal vælge hvilken længde du gerne vil have dine jeans i, er der noget du skal overveje – fittet. Hos Perfect Jeans kan du for eksempel ikke få cropped jeans, men du har muligheden for at vælge en længde der er lidt kortere. Vi har heller ikke en tall-linje, da alle vores jeans fås op til længde 38, så hvis man er til lange jeans, som går til gulvet, uanset dit valg af sko, så kan man gå en længde op. Derfor skal du først finde ud af hvordan du gerne vil have dine jeans til at sidde. Men når du har fundet ud af det, så kan vi begynde at måle op!

Som du kan se ovenfor er vores model Ditte hoppet i tre forskellige længder af vores Perfect Jeans - Regular - Marguerites. For reference er Ditte 163 cm høj.

  • Normalt fit: Dittes normale størrelse er en længde 30, som ses længst til højre. Som det ses på billedet, slutter modellens jeans lige hvor hendes sneakers starter. Denne længde jeans er oplagt til langt de fleste par sko.

  • Ankellængde: Hvis de skal være en ankellængde, ville vi anbefale at gå en enkelt længde ned. I dette tilfælde ville det være til en længde 28. Dermed kommer de til at slutte lige over din ankel, så man vil kunne se dine strømper under jeans-kanten.

  • Cropped jeans: Kan du godt lide looket af et par cropped jeans, så er vores anbefaling at du går hele to længder ned. Længst til venstre kan du se at vores model, der er hoppet i en længde 26. Her får du et look som er perfekt til de lidt varmere dage og et par sandaler.

  • Moderne baggy look: Hvis du er mere til det lidt baggy look som er mere afslappet, og som virkelig har været moderne på det seneste, kan du med fordel vælge en længde der er længere end din normale. På den måde vil de kunne falde ned over dine snørebånd og længere ned bagpå hælen

Opmåling

Når du har det ønskede fit, så er det bare tid til at måle op, hvis ikke du allerede kender din længde i Perfect Jeans. Måden du måler på er ved at starte med et målebånd fra skridtet og ned langs indersiden af dit ben. Til din normale størrelse skal du måle helt ned til anklen. 

Hvis du vil have dine jeans i en anden længde, kan du helt enkelt bare stoppe med at måle, hvor du synes de skal gå til.

Når du er færdig med din opmåling, kan du finde den ønskede længde ved at tage et kig på vores størrelsesguide til kvinder og størrelsesguide til mænd.

Hvis ikke du kender dit taljemål ville vi også anbefale at du måle dette.  Vi kan næsten garantere at vi har en perfekt størrelse til dig. De kommer i hele 77 forskellige størrelser, fordelt på 11 størrelser og 7 længder, som du kan kombinere, så de passer til dig. Du kan dermed finde jeans i størrelserne 3XS, 2XS, XS, S, M, L, XL, 2XL, 3XL, 4XL og 5XL, og sætte dem sammen med længderne 26, 28, 30, 32, 34, 36 og 38.